Der er få områder, der kan udvise et sådan bredt spektrum af fremstillede genstande, især kalendariske. Der er vægkalendere, lommekalendere, porcelænplader, kuglepenne, mønter, medaljer, miniaturer, bordkalendere, sparebøsser, frimærke, reklamekalendere, o.s.v. Mens alle disse er godt så interessant at studere så er min interesse primært begrænset til den lille almanak der i folkemunde er blevet kaldt “Universitetsalmanakken” eller “den sædvanlige almanak“.
Kort af almanakkens historie
Den første almanak, der vides udarbejdet i Danmark er fra 1549; forfattet af Peter Capeteyn, kgl. livlæge og professor ved universitetet. Denne finnes desværre icke bevaret, og det vil tage indtil 1555 før at finde et bevaret fragment, og 1570 før at finde en helt intakte almanak. I begyndelsen af 1600-tallet opnåede danske almanakker en anseelig folkelig udbredelse som sandsynligvis begrundes i almanakkens prognostiske indhold, som omfattede omfangsrige forudsigelser om alt fra krige og naturkatastrofer til gunstige tidspunkter for åreladning og tandudtrækning.
Det astronomiske indhold var underordnet og ofte med indbyrdes modstridende oplysninger. I 1633 indførte Christian 4 et forbud mod at “skrive, digte eller trykke almanakker indeholdende ubegrundede spådomme”. I 1636 fik Københavns Universitet eneretten til at udgive og forfatte almanakken. Denne eneret blev dog under Frederik 3. omgået. En egentlig reform af almanakvæsenet blev først gennemført 1. marts 1684 under indflydelse af Ole Rømer.
I 1685-almanakken var alt, hvad der lignede astrologi, fjernet og erstattet af mere fyldige astronomiske oplysninger; på titelbladet optrådte for første gang også et træsnit af Rundetårn, som i forskellige udgaver gik igen indtil 1864, hvor det blev erstattet af observatoriet på Øster Vold. At ændringerne ikke faldt i brugernes smag fremgår af, at der allerede i 1687 igen optrådte forudsigelser, og de forsvandt først endeligt omkring år 1700.
Formentlig har den ordinære professor i astronomi været ansvarlig for publikationen, men på titelbladet nævntes en skiftende række studenter og professorer. Udgivelsen var bortforpagtet indtil 1842, hvor universitetet selv overtog udgivelsen af sine almanakker; oplaget var da på 100.000 og voksede til 185.000 i 1847. Samtidig åbnedes muligheden for andre til at fremstille konkurrerende almanakker af fagligt oplysende eller litterær karakter, dog mod betaling af afgift til universitetet. Frem til 1978 udgav Københavns Universitet også en særskilt almanak for Færøerne.
Eneretten blev med virkning fra 1976 ophævet, således at der ikke længere skal stemples eller betales afgift til Københavns Universitet.
Så jeg begyndte at samle på almanakker.
Det hele startede da jeg var omkring 11 år gammel og besøgte en nærliggende antikhandel på jagt efter gamle mønter, som jeg vid tidspunkten og samlede på. Pludselig fick jeg syn på en kasse fyldt til randen med små mærkelige skrifter. Der var både almanakker af den enkleste form, og dem, der var smukt indbundet. Fælles for dem alle var, at de var fulde af små noter af den oprindelige ejer. Her kunne jeg læse om, når køerne er taget på græs, når svalerne var ankommet i foråret eller når nogen i familien blev født eller døde. For mig, der var allerede meget interesseret i historie, dette gav en fantastisk indsigt i en lang gået æra. En samler blev født.
Nogle tanker om opbevaring
Når det kommer til opbevaring af almanakkerne, er der flere muligheder. Den mest almindelige er nok at samle dem i lommer af plast, som derefter indsættes i et ringbind. Det virker fint, og du får et godt overblik over almanakkerne, men nogen begejstring vil en sådan samling aldrig vække, då almanakken selv er temmelig intetsigende. Hvad du kan gøre er at bruge kraftig karton og i stedet oprette en cover af tynd plastik omkring almanakken, som du derefter vedhæftet. Så kan du lave en kort uddrag fra almanak. Nogle cirkulerede mønter for det pågældende år, eller snarere at repræsentere, hvad almanakken kostet kan også være fastgjort. Ældre dokumenter, vejledninger eller lignende, kan også bruges til at gøre det mere interessant.
En anden måde kunne være at bruge kuvert af syrefrit papir. Strukturelt og af hensyn til at bevare almanakkerna ville det helt sikkert være den bedste løsning, når plast aldrig er optimalt at bruge.
Daniel Persson, almanakker.dk@gmail.com